Hvornår kan man få algebehandlet taget?

Få overblik over, hvornår på året det er bedst at få algebehandlet taget. Vi guider dig til den rette sæson og tilbyder rådgivning og fast lav pris.

Et tag dækket af alger og mos ser ikke bare trist ud, det kan også skade tagets holdbarhed på sigt. Derfor vælger mange at få lavet en algebehandling, som skånsomt fjerner de grønne belægninger og giver taget nyt liv.

Men hvornår på året er det egentlig bedst at få algebehandlet taget? Er der tidspunkter, hvor man bør vente, eller kan det gøres hele året rundt?

I dette blogindlæg guider vi dig igennem, hvornår det giver bedst mening at få lavet en algebehandling, og hvorfor vejret spiller en vigtig rolle. Vi deler også praktiske tips og svarer på nogle af de spørgsmål, vi oftest får fra kunder.

Er du mere nysgerrig på, hvordan vi algebehandler taget? Læs mere om vores algebehandling af tag eller kontakt os for at høre nærmere.

Hvornår er det bedst at få algebehandlet taget

I princippet kan man få algebehandlet taget det meste af året, men vejret spiller en afgørende rolle for, hvornår det er muligt, og hvornår det giver bedst effekt. Algebehandling er en sæbe, der sprøjtes på taget og skal sidde i 15-60 minutter og tørre ind.

En algebehandling af taget kan derfor ikke udføres i regnvejr, da regnen vil skylle sæben af med det samme. Taget må dog gerne være vådt inden, så selvom det har regnet tidligere på dagen, kan vi stadig foretage algebehandlingen, så længe det er tørvejr, når vi går i gang.

Herunder giver vi dig et overblik over de forskellige sæsoner, og hvad du skal være opmærksom på.

Algebehandling i foråret (marts til maj)

Foråret er et af de bedste tidspunkter at få en algebehandling. Temperaturen begynder at stige, og der er ofte længere perioder med tørvejr. Samtidig kommer behandlingen, før alger og mos for alvor begynder at vokse, og man kan derfor sætte tidligt ind og stoppe væksten, før den for alvor tager fat.

Algebehandling om sommeren (juni til august)

Sommeren kan også være et godt tidspunkt at få foretaget en algebehandling, særligt hvis det er overskyet og fugtigt vejr. I meget varmt og solrigt vejr kan midlet dog tørre ind for hurtigt og fordampe, til gengæld svier algemidlet algerne lidt hårdere. Derudover kan det tage længere tid at se resultatet, hvis der ikke kommer regn og vind til at skylle de døde alger af.

Algebehandling i efteråret (september til oktober)

Efteråret er også et fint tidspunkt at algebehandle taget, da temperaturen stadig er mild, og luftfugtigheden høj. Dog skal man være opmærksom på, at vejret hurtigt skifter, og at der er flere regnfulde dage, hvilket kan gøre sæsonen for algebehandling af taget kortere.

Algebehandling om vinteren (november til februar)

Om vinteren er det sjældent muligt at algebehandle taget. Frost, sne og meget nedbør gør det svært for behandlingen at virke optimalt. I milde vintre kan det lade sig gøre i enkelte perioder, men som udgangspunkt anbefaler vi at vente. Alger og mos er desuden ikke aktive i vintermånederne, så det er fint at planlægge behandlingen til foråret.

Hvor hurtigt virker algebehandlingen?

Når taget er blevet algebehandlet, går der som regel lidt tid, før man ser det fulde resultat. Sæben dræber alger og mos med det samme, men det er regn og vind, der i løbet af de følgende måneder vasker de døde alger af taget.

Derfor er det helt normalt, at taget ikke ser meget anderledes ud lige efter behandlingen. Afhængig af årstiden og vejret går der typisk fra nogle måneder til et helt år, før taget fremstår helt rent og lyst igen.

Selvom processen tager tid, er det en skånsom og effektiv metode, der hverken slider på taget eller kræver højtryksrens. Og det er netop dét, der gør algebehandling til et populært valg blandt boligejere, der ønsker at passe godt på deres tag i mange år frem.

Hvor ofte bør man få algebehandlet taget?

En algebehandling fjerner eksisterende alger og mos, men forhindrer ikke nye belægninger i at opstå med tiden. Derfor anbefaler vi, at man gentager behandlingen én gang årligt for at holde taget rent og pænt.

På den måde forebygger man, at algerne får ordentligt fat igen, og man undgår, at taget bliver misfarvet eller mere modtageligt for frost- og fugtskader, hvilket i sidste ende forlænger tagets levetid.

En årlig algebehandling kalder vi også en vedligeholdende algebehandling og kan være en god løsning for at sikre, at taget konstant holdes fri for ny algevækst.

Trænger dit tag til en algebehandling?

Hos AlgeTeknik tilbyder vi både enkeltstående og vedligeholdende algebehandlinger af tag fra januar til november. Uanset hvornår på året du ønsker at få algebehandlet taget, kan vi klare opgaven.

Er du i tvivl om, hvornår der er det rette tidspunkt, eller om en algebehandling er det rette valg til dit tag, er du velkommen til at kontakte os. Vi rådgiver dig gerne og hjælper dig med at finde en løsning ud fra tagets stand, placering og tidligere behandlinger.

Kontakt os i dag på 24 45 19 89 eller udfyld vores kontaktformular, så tager vi en snak om dit tag og dine muligheder. Du er naturligvis også velkommen til at booke en algebehandling af dit tag direkte gennem vores bookingformular. Prisen for en algebehandling er kun 1.375 kr. inkl. moms, og vi har ikke nogen ekstra gebyrer.

Når du booker en algebehandling, kan du samtidig vælge at blive tilmeldt vores påmindelsesservice. Så får du automatisk besked året efter, når det igen er tid til en vedligeholdende behandling, og du kan booke tid, når det passer dig.

BLIV RINGET OP

Få mere information samt et godt og uforpligtende tilbud.

    Rensning af fliser
    Algerens af tag
    Lovligt algemiddel Neutralon
    R

    Prisgaranti

    Findes det billigere, matcher vi prisen.

    R

    Miljøgodkendt

    Algebehandling med miljøgodkendte midler.

    R

    15 års garanti

    Imprægnering af fliser og facader med garanti.

    R

    Ingen gebyrer

    Ingen skjulte gebyrer og fuld gennemsigtighed.